Praktisk info TdG Swim Run

Starten går fra Justesens Plæne i Randers. Det er lige ved Randers Regnskov, hvor der også er masser af parkeringspladser. Starten går kl. 10. Udlevering af pose og badehætte kan ske fra kl. 8:00 på Justesens Plæne. Alle deltager får påført nummer på hånden samt badehætte. Der vil være racebrief ved starten kl. 9:30.

Start og mål

Starten går fra målområdet og målet er udfor TdG målet, på Justesens Plæne, Tørvebryggen 11, Randers.

Tidtagning / Resultater

Tidtagningen varetages af Ultimate, hvor sluttiden også kan ses. Resultaterne opdeles på klasser samt aldersgrupper (den yngste i et par afgør aldersgruppen). Startnummer aflæses på badehætte eller hånd.

Udstyr

Deltagerne vil få udleveret en pose til deres skiftetøj, hvor deres startnummer er sat på. Heri vil der være en badehætte og reklamer for vores andre løb og klubben.

Deltagerne må bruge våddragt (krav se reglement), løbesko, håndplader og pullbuoy.

Udlevering af poser ved ankomst

Indskrivning og udlevering af poser vil foregå på Justesens Plæne fra kl. 8:00-9:30.

Alle deltagere modtager:

  • Pose fra Plast Pack til skiftetøj, som udleveres efter stævnet
  • Badehætte fra DDtri.dk
  • Forplejning i målområdet

Indlevering af poser / Returnering af poser

Der opstilles en større beholder, hvor deltagerne kan aflevere deres deltagerposer i inden start. Poserne afhentes efterfølgende løbet i ”Sekretariatet”.

Forplejning

Der er drikkevand i start/målområdet. Derudover er der drikkevand efter andet løbestræk. Efter løbet er der i målområdet frugt og vand samt mulighed for at købe yderligere mad og drikke på ”foodcourt”.

Sikkerhed

Ved udlevering noteres hvem der får udleveret pose. Inden starten tjekkes antallet igen, ved passage igennem en ”sluse” ind til start.

Når deltagerne kommer i mål kontrolleres at alle er kommet retur. Hvis en deltager udgår skal vedkommende melde det til sekretariatet.

Der er samaritter på stævnepladsen. Der vil være 2 livreddere de steder deltagerne skal op og i vandet. På vandet er der hjælpere i kajakker eller på sub boards. Alle deltagere skal bære våddragter til og med en vandtemperatur på 23 grader. Der kan anvendes specielle Swim Run våddragter med korte ben og arme.

I tilfælde af usædvanlig vejr, tordenvejr eller vandtemperaturer under 12 grader forbeholder arrangørerne sig ret til at aflyse stævnet af sikkerhedsmæssige årsager.